$ads={1}
KUNDE- OG SALGSSUPPORT TIL VORES AFDELING I BRABRAND
Vil du være med til at formidle produktløsninger, der har en direkte effekt på menneskers og miljøets ve og vel? Er du god til at tale med kunder og vil have et spændende job i en virksomhed i udvikling, hvor der altid er opgaver at tage fat på? Så kan du nu blive en del af en markedsledende virksomhed, der arbejder for at sikre ren luft til alle.
VERDENSFØRENDE PRODUCENT AF RENLUFTSLØSNINGER
Camfil A/S udvikler, producerer og leverer luftfiltreringsløsninger, der gavner menneskers helbred og miljøet. Der er stort fokus på kundeservice hos Camfil, og vi søger derfor dig, der er servicemindet og kan give vores kunder en rigtig god service.
- Besvare opkald fra kunder
- Modtagelse af ordrer, indtastning og ordrebehandling via ordresystem
- Udarbejdelse af tilbud
- Oprettelse af filterlister
- Brug af CRM
- Kundevejledning i brug af hjemmeside og webshop
- Servicering af kunder på lageret
- Forefaldende lagerarbejde
- Div. ad hoc-opgaver
Stillingen er 37 timer om ugen (mandag-torsdag kl. 8.00-16.00, fredag kl. 8.00-15.00) hos vores afdeling i Aarhus. Du bliver en del af vores kunde- og salgssupportafdeling med reference direkte til økonomichefen.
KUNDE- OG SALGSSUPPORT MED ET GODT OVERBLIK
Din tilgang til jobbet er selvstændig og fleksibel og kendetegnet ved en høj grad af struktur, da der kan være mange bolde at håndtere. Du trives som en del af et team og med at sætte kunden i fokus. Derudover vil du også komme til at servicere kunder på vores lager samt varemodtage m.m.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Microsoft Dynamics 365 samt ordrebehandling og kundeservice, men det er ikke et krav. Er du den rette kandidat, kan du se frem til at få en grundig oplæring i produktsortiment og IT-systemer. Det er nødvendigt, at du kan dansk på højt niveau og engelsk på et fornuftigt niveau, da koncernsproget er engelsk, og du vil modtage intern kommunikation på engelsk.
VI TILBYDER EN DEJLIG ARBEJDSPLADS MED:
- Rare kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
- Hjemmearbejdsplads én dag om ugen
- Pensionsordning med sundhedsforsikring
- Hyggelige og sjove personalesammenkomster
- Frugtordning, kaffe, te og sodavand
INTERESSERET?
Send din ansøgning og CV via Jobindex. Vi gennemgår ansøgningerne løbende og opfordrer til, at du sender ansøgningen snarest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Brian Hesselø på telefon 4914 8961.